fredag den 2. juli 2010

Vejret...

Vejret.
Vi har været heldige de sidste par dage med at himlen hovedsagligt har været overskyet og endda med lidt regn. Alligevel er temperaturen i nærheden af de 27-28 grader. Det perfekte vejr til ture ud i området.
Vi har ramt Florida midt i regntiden og vi er påvirkede af orkanen Alex som huserer på den anden side af den Mexikanske Golf. Det betyder at regnen kommer sidst på eftermiddagen. Forleden var vi på Honeymoon Island og bade. I horisonten samlede der sig mørke skyer og en halv time senere kom den tropiske regn. Vandet kom så kraftigt at kloakkerne ikke kunne følge med. Vandet stod med ca. 40 cm i gaderne, heldigvis er vores Chrysler en høj model så vi kørte lige igennem.
Men vi nyder at vejret er afveklsende. Selvom der i dag d. 1.juni er regn har vi været ude at svømme. Drengene fik surf-boards af mormor i går og de skulle afprøves.. Vandet er ca. 31 grader, salt, lavvandet med revler og enkelte bølger hvor surf-drengene så var oppe at ride på bølgerne.

2 kommentarer:

  1. Hej med jer.
    Ja, vi har det også dejlig varmt, men Vesterhavet er stadig kun 16 grader. Vi har haft besøg af Lukas og familien i weekend, så han har været ude at mærke vandet.

    Lørdag aften fik vi et voldsomt regnskyl, men det var også tiltrængt, idet der var en meget trykkende luft.

    Idag søndag har den igen været mere normal med 23 grader og sol.

    Mange hilsner
    farmor

    SvarSlet
  2. Hej,
    Muligvis var det tiltrængt med regn lørdag aften - og min have takker sikkert også, men en meget våd afslutning på dette års Nibe Festival.

    Det er dejligt at kunne følge med i jeres ferie, og høre, at I har det godt og nyder den til fulde.

    Knus fra faster

    SvarSlet