onsdag den 28. juli 2010

På vej hjem...


Så er vi på vej hjem fra en fantastik ferie med mange super-gode minder. Der er sket så mange spændende ting at det tager tid for at alle indtrykkene bundfælder, men strandene, solen, amerikanernes hjælpsomhed, det fantastiske varme hav og ikke mindst Anne Marie og Eriks gæstfrihed og Anne Maries gode mad står som ting vi vil tale om de lange, mørke vinteraftener.

Nu venter en lang tur som ikke engang er begyndt ! Men vi flyver 18.45 fra Tampa og lander kl. 8.00 lokal tid i Gatwick, London... der er klokken så 4 - Tampatid.
Heldigvis har vi booket en hotelkabine til mormor og børnene i lufthavnen da vi først flyver kl. 22.00 fra London.
Så står morfar og bedstefar forhåbentlig klar og henter os i Aalborg..

tirsdag den 27. juli 2010

USA - bilernes land..


Saa skal vi til at sige farvel til vores Chrysler Town and Country og dens 4,0 ltr sultne motor. Det har klart vaeret en dejlig oplevelse at opleve Florida med den som rejsekammerat.
Paa ferien har vi ogsaa haft glaede af vores Club Car i Key Largo som var en golfvogn som tilhoerte lejligheden. Det var super at have den til at koere ned paa havnen og se havet, fiske eller blot lige tage en tur i resortet..




Drengene og Benny foran en lækker Mercedes...
Den fedeste biloplevelse var besoeget hos Benny og Lone i Skt. Petersburg, hvor deres aabne roede Mercedes med beige laederindtaek var en oplevelse at koere i.
USA er virkelig et godt land at koere bil i. De lave hastigheder, de andre bilisters forstaelse for bla. vognbaneskift og dejlige brede ofte ensrettede veje har det vaeret en super oplevelse at se staten Florida gennem bilruderne. Vi har ialt koert 2233 miles ca. 3600 km rundt i staten. De laengste ture tvaers gennem staten fra Dunedin til Boca Raton og den lange tur fra Key Largo op igennem Everglades for at komme tilbage til Dunedin.. Men den gode plads, de 251 heste under motorhjelmen, aircon og auto-pilot har det vaeret nogle dejlige ture - det bliver haardt at komme hjem til en Peugeot fra 2002 med manuel gear, problemer med haandbremsen og en dieselhakker under hjelmen.

American Football


Saa har vi vaeret til Amerikans fodbold, hvor de lokale helte fra Tampa Storm moedte Alabama Vipers.
Det var en stor oplevelse - vi vidste at holdene spiller i den amerikanske 1. division og regnede ikke med det store. Men da vi om aftenen naermede os den enorm store hal, hvor kampen skulle spilles saa vi snart at der baade var politi og at det inderste af bykernen omkring hallen var afspaerret - noget stort var i vente.
Vi finder det parkeringshus, hvor vi har kobt en plads via nettet, parkerer bilen og begiver os gennem en masse mennesker hen til hallen. Vi skal helt op paa under taget i hallen og blev transporteret derop med en rulletrappe..
Vi finder pladserne og kan overskue hallen - der er ca. 20.000 sidde pladser, holdene varm op og halvtom...
Men snart begynder pladserne omkring os at blive fyldt op.... og showet begynder. Bulder og brag, cheerleaders, 6 Harley-Davidson motorcykler, Maskotter, drenge som skyder bolde og t-shirts ud paa tilskuerpladserne.. Der er virkelig gang i den..
Heldigvis kan Laurids reglerne... og faar forklaret mor, far og Karl Emil de mest almindelige kendelser. Men ellers er kampen ret ulige. Den ender 53 - 26 til Tampa Storm...
Amerikansk football er et show i alle pauser i spillet er der konkurrencer, musik, film og information paa storskaermen... dagens helt bliver kaaret: en soldat som goer tjeneste i Irak, tilskuer kommer paa banen og skal konkurrere i at juble ved et touchdown, der kommer pludselig en limousine ind paa banen i pausen og gejl og show hele aftenen..
Da vi koerer hjem er vi enige om at det har vaeret en sjov aften..

mandag den 19. juli 2010

Vand, strand og sol



Florida er mange ting: highways, storbyer, øde vejstrækninger, forlystelsesparker, masser af reklameskilte. Men et hovedtema i vores ferie har været vand og strand. Heldigvis er vi alle 6 vilde med vandet... og vi har næste kunnet få en dukkert alle dage på rejsen.

Snorkling

En af kanonerne på havets bund
Laurids og Anders afprøver dykkerudstyret i poolen..

Vi har købt snorkler og dykkermasker og turen har gået til John Pennekamp Statepark som ligger 3 miles fra vores lejlighed. Her er der bl.a. lavet en rekonstruktion af et gammelt spansk skibsvrag med anker og kanoner som kun ligger 25 m fra kysten på forholdsvis lavt vand.
Børnene har idag ligget i overfladen det meste af eftermiddagen og udforsket skibsvraget, korallerne og dyrelivet på havets bund... en super oplevelse.
Vi vil forsøge at komme med en båd ud til et større koralrev de næste par dage, men der blæser desværre en del, hvilket betyder at sigtbarheden er lav og dykkerfirmaerne har aflyst sejladserne de sidste par dage. Vi krydser fingre og håber på mindre vind og mere roligt hav de næste par dage.

Everglades Alligator Farm





Hej alle.
Idag har vi været ude at opleve noget meget spændende, sjovt og vildt.
Vi har nemlig været ude i Everglades Alligator Farm.
Det har været en utrolig oplevelse, med mange spændende dyr, shows og en sjov bådtur, igennem everglades.. ja, man kan sige vi har set lidt af hvert.
Det startede med en bådtur lidt rundt i Everglades, med vilde sving og udsigt over det GIGANTISKE sump-område. Bagefter gik vi hen og fodrede skildpadder, så nogle "gators" og fik lidt mad. Efter det gik vi hen og så et slange show. Det var et meget sejt show, hvor man også kunne røre en slange.. Det gjorde jeg :)
Bagefter gik vi hen og så en masse alligatorer og krokodiller, fra alle mulige forskellige lande, rundt omkring i verden. Så gik vi hen og så et alligator show. Hvor jeg, som på billedet, holdte en baby gator. Bagefter kørte vi hjem, men holdte ind ved et stort frugt og grønt marked, efterfulgt af et besøg ved et outlet.
Laurids

Key West
















Så er vi landet i Key Largo i Kawama Yacht Club. Et noget nedslidt resort, men de har pool og et stort rum, hvor alle børnene kan sove sammen.
Vi har her mødtes med Martin, Ulla, Anders og Caroline fra Ribe som vi skal tilbringe weekenden sammen med.

Vores hidtil største oplevelse på Key'erne er vores tur til Key West - USA's sydligste punkt.
Efter en flot køretur over alle broerne, en strandtur afsluttede vi dagen på havnen i Key West, hvor vi fik lækker seafood med bla. østers, hummerhaler og store rejer. Ikke alt mad i USA er burgere.
Derefter gik vi ned på havnemolen og så solnedgangen omgivet af hundrede turister, levende musik og en fantastisk stemning - men de klappede ikke som i Skagen...

søndag den 18. juli 2010

På vej til Key Largo..



På vores rejse er vi i gang med endnu et eventyr: vi skal til Key Largo. Da Erik har fortalt om guldkysten som er Atlanterhavsstrækningen fra Floridas midterste vestkyst ned til Miami har vi besluttet os for at køre tværs over Florida og køre med kyststrækningen ned.
Det er en lang tur, så vi overnatter i Boca Raton – dels fordi det ligger fint på vejen og også fordi at Karen vi kender fra Herning boede i byen som ung pige i huset i 90’erne.
Turen tværs Florida var en oplevelse – udad Route 60 – som nærmest er trukket tværs igennem staten med en linieal. Uendelige lige strækninger med sump, skov og appelsinplantager på begge sider, kun forstyrret af små søvnige landsbyer og enorme grusgrave. Der må være et eller andet i undergrunden i midten af Florida som amerikanerne kan bruge..
Vi ankom til Boca Raton midt på eftermiddagen, fandt vores hotel Fairfield Marriot som viste sig at være et lufthavnshotel med pool.
Efter en tur i poolen for alle, en times afslapning på værelset besluttede vi os for at finde et sted at spise. Valget var på TwoJays – en restaurantkæde som tilbyder ægte amerikansk mad.
TwoJays var en ægte amerikansk diner, med fantastiske burgere, frittere og kolde øl og sodavand. En rigtigt god oplevelse i et land, hvor maden ofte er præget af friture, burgerkæder og junkfood.
Godt mætte kørte vi ned på stranden, mørket var faldet på og børnene blev helt vilde over det dejlige bløde sand og soppede og spænede frem og tilbage på stranden..
Hjem i seng – i morgen skal vi via Miami til Key Largo og mødes med vores danske venner…

tirsdag den 13. juli 2010

Have a Cigar




Så røg cigarerne
Som vi skrev tidligere købte vi ægte cubanske cigarer i Ybor City i Tampa. Dem fik vi igår - stærke, aromatiske og meget gode cigarer.. Her ser i Thilde betragte far der gør 'garen klar.

Kennedy Space Center


Vores tur til Orlando er bliver afsluttet med Kennedy Space Center. Der er kun planlagt to opsendelser fra basen før kongressen og Obama overvejer at nedlægge stedet.
Det er spændende at træde i historiens fodspor da det var herfra at Challenger-rumfærgerne både er blevet afsendt og landet.
Samtidigt er stedet en hyldest til rumfartens bedrifter for 40 år siden, da der er en masse historisk materiale omkring månelandingerne, den første mand i rummet osv.
En meget, meget spændende dag for drengene og deres mor. Mormor og Thilde holdt en slap-af dag på Bahama Bay med pool og sol.
Da vi kom hjem var vi alle i poolen, hvor drengene bla. spillede med deres nye amerikanske fodbold. Så pakker vi sammen og siger farvel til Orlando med alle de spændende oplevelser - en super god uge, vi er godt møre i hovede og krop ovenpå alle oplevelserne og de mange timer på benene i parkerne.

Seaworld


Seaworld – spækhuggere og rollercoastere

Så har vi været i Seaworld – endnu en stor oplevelse her i vores ophold i Orlando. I Seaworld temaet havet og havets dyreliv.

Da vi kommer ind deler vi os i to grupper – mormor, mor og Thilde går over i børneafdelingen med bl.a. en 4-etagers legeplads, små rollercoastere og karruseler. Mens drengene tog på den store ”vilde” tur.



Drengene fortæller mormor om alle de 7 vilde loops i "Kraken"

Vores første prøvelse var mantaen: en bane hvor vi blev spændt op under en vogn med ryggen op og maven nedad… og så skudt afsted. Op og ned – det var nærmest som at flyve !


Godt tilfredse og rimelig høje af oplevelsen gik vi videre til Kraken.. en traditionel rollercoaster, hvor vi kom op på 100 km/t og igennem 7 loops. Da vi var færdige var Karl Emil og Anders helt hvide i hovedet, mens vi svimle og godt møre gik ud for at mødes med de andre.

Vi så et flot, flot show med Shamu – spækhuggere og et søløve/odder-show og gik igennem en tunnel med hajer som svømmede rundt omkring os.

Vores frokost var pizza – og efter at have prøvet et par forskellige udgaver af de amerikanske pizzaer må vi sige at de ikke er de bedste vi har prøvet. Men Seaworld er en meget flot park og bortset fra de slemme rutchebaner har det været en dejlig tur blandt havdyr og underholdning.


torsdag den 8. juli 2010

Fridag på resortet..

Efter to lange, varme og spændende dage i Disney-parkerne trængte kroppe og hjerner til at koble af. Så idag havde vi formiddagen ved poolen og gik ind ved middagstid, da solen blev for varm og stikkende. Dernæst havde vi siesta med en god frokost og en lur til de voksne inden vi handlede ind i det lokale Publix.

Dernæst stod den på tennis, pooltur og alt i alt en rigtig hyggelig aften....hvis det ikke lige var fordi:

Da vi kommer hjem fra Poolen bliver vi mødt af en bleg, men fattet Anne Vibeke som kan fortælle, at der er en slange i lejligheden....
Inger Lis sidder ude på terassen og vil ikke indenfor. Anne Vibeke har sidst set dyret forsvinde ind under køleskabet inden hun løb ud til sin mor..

Vi ringer til receptionen og der ankommer en lille tyk mand som sikkert kan en masse spansk, men ikke meget engelsk !
Han griner og roder og rumsterer i køkkenet og gennemsøger hele lejligheden med en lommelygte og en kost. Men desværre kan han ikke finde nogen slange...
Han forlader lejligheden med nogle bemærkninger om han vil tale med receptionen om vi kan få en ny lejlighed.

Vi beslutter os for at spise aftensmad: dejlig svinestykker med bagte kartofler og coleslaw. Inger Lis går rundt i mine sko og ingen har lyst til at sove i samme lejlighed som den slange vores mor har set.... Da vi rydder af ser Anne Vibeke et glimt af noget sort i den kost som vores lille tykke latina-ven jagede slanger med.. Ganske rigtigt - slangen har gemt sig i kosten og snor sig ind mod stuen.
Slangen - eller rettere den ret store stålorm (for den var ultra-lille, nærmest en baby-snog) fanger vi så med hjælp af kosten og et håndklæde og hele familien overværer at vi smider dyret ud af fordøren.. Og alle kan sove roligt.

Nu ved vi hvorfor vi skal holde fordøren lukket.. og der er sat net op omkring vores lille terasse..

Posted by Picasa

onsdag den 7. juli 2010

Tur til Disney's Hollywood Studios Og Disney's Magic Kingdom


Så har vi været i Disney World. En SUPER god oplevelse til lidt af hver smag. Første dag var vi i Hollywood Studios. En meget spændende dag der gav os et godt indblik i forskellige filmtrick og stunt-udførelser. Vi var også inde og se nogle musical show, og en god fly simulator.
Vi så nogle ret fede stunt shows, med Indiana Jones Tema, og et med hurtige biler og MC'er som tema.
Idag har vi været i Magic Kingdom, og opleve den oprindelige Disney park. Det var en meget god park. Vi prøvede også en masse ting idag, lige fra et komik show til et SUPER godt spøgelses hus.
Men det største højdepunkt idag, var nok den store "Celebrate Today" Parade der gik gennem hele parken, med en masse af de mest kendte Disney figurer. Super godt show!:)
Lige nu sidder vi og ser TV og spiser vandmelon, og skal bare have en slapper dag imorgen:)
Laurids

PS. Til Mads.. Ja, vi har set nogle Krokodiller eller American Alligators, som de jo rigtigt hedder.

Jesus in the Sky

På vores vej til Disney World ser Karl Emil og Laurids ud af bilen og siger " der står Jesus oppe i himlen".... Ja, ja siger mor og far indtil vi selv ser det: En trickflyver har valgt at give os underholdning på vores tur til parken ved at skrive "i skyen".... det endte med noget a al "Jesus" og " U + God = :) ".... vi var enige om at det var ret cool...


 
Posted by Picasa

Endelig... Disney World


Så har vi haft to forrygende dage i Disney World. Første dag i Hollywood Studio, så har Disney's film og filmproduktion som tema og idag Magic Kingdom, som er det "gamle" Disney.
Det har været en fantastisk oplevelse. Dagene har været solrige og varme - op til 34 grader og indtrykkene har væltet ind over os... Nu er kl. 21.00 - vi er lige kommet hjem eter en lang dag, som er blevet afsluttet på Taco Bell, hvor vi har fået de største sodavand vi nogensinde har set... imorgen holder vi fridag her på Bahama Bay Resort, som er superdejligt. Så morgendagens program er pool, tennis, sove længe og slappe af..

mandag den 5. juli 2010

Independent day..

4. juli - USA uafhængighedsdag.. Idag besøgte vi Florida Akvarium i Tampa, Florida. Der var en spændende oplevelse, hvor dyrelivet i havet blev præsenteret. Vi glæder os til at snorkle med de farvestrålende fisk i Key Largo og vil holde os LANGT væk fra alligatorerne i det sydlige Florida... Bagefter købte vi ÆGTE cubanske cigarer i Tampa's cubanske kvarter: Ybor City.
Om aftenen fik vi den traditionelle 4. juli menu a la USA: Majskolber, Burgere og fritter !
På billedet kan I se vores good cook og bad cook. Anne Marie og Erik.. som serverer burgere med hele svineriet..



fredag den 2. juli 2010

Vejret...

Vejret.
Vi har været heldige de sidste par dage med at himlen hovedsagligt har været overskyet og endda med lidt regn. Alligevel er temperaturen i nærheden af de 27-28 grader. Det perfekte vejr til ture ud i området.
Vi har ramt Florida midt i regntiden og vi er påvirkede af orkanen Alex som huserer på den anden side af den Mexikanske Golf. Det betyder at regnen kommer sidst på eftermiddagen. Forleden var vi på Honeymoon Island og bade. I horisonten samlede der sig mørke skyer og en halv time senere kom den tropiske regn. Vandet kom så kraftigt at kloakkerne ikke kunne følge med. Vandet stod med ca. 40 cm i gaderne, heldigvis er vores Chrysler en høj model så vi kørte lige igennem.
Men vi nyder at vejret er afveklsende. Selvom der i dag d. 1.juni er regn har vi været ude at svømme. Drengene fik surf-boards af mormor i går og de skulle afprøves.. Vandet er ca. 31 grader, salt, lavvandet med revler og enkelte bølger hvor surf-drengene så var oppe at ride på bølgerne.

Sweet Home Alabama

Vores rullende ”hjem” den næste måned er en drøm…

En kæmpe V6 Chrysler Town and Country mini-van med plads til os alle…og én mere. Med fjernbetjeningen kan vi åbne bagagerummet og side-dørene, men kun et klik. Resten fungerer med elektricitet.

Når man så sidder i cockpittet er det fantastisk at træde på bremsen og sætte bilen i D og så mærke de mange hestekræfter tage over. På vores tur til Homossasa Wild Life Park mærkede vi at bilen er lavet til langfart da cruisede afsted med 50 miles i timen med cruisecontrol, aircon og automatgear.

At køre bil i Florida er fantastisk enkelt. Fartgrænserne bliver overholdt at næsten alle og hastighederne er ikke særlig voldsomme (byer ca. 50 km/t, hovedveje med tre spors-veje ca. 85 km/t). Amerikanerne er hensynsfulde trafikanter, der bliver givet plads og vognbaneskift bliver respekteret til fulde.

Men bilen er også en nødvendighed i Florida. Mange steder er der ikke fortov eller cykelstier. Den kollektive trafik er minimal med enkelte buslinier og afstandene mellem butikker, restauranter er store.

Så ungerne og de voksne på turen er vilde med bilen. Til Thilde har vi købt et pink bilsæde, så alle kan sidde trygt og godt. Eneste ulempe er at nummerpladen er fra Alabama.. som der står på nummerpladen : home of the dixies . Det betyder bl.a. at vi skal betale en udenbys takst for at komme ud til Honeymoon Island som helt sikkert bliver vores favoritstrand … eller ø. Entreen er $8 for en bil med Alabama nummerplader..





onsdag den 30. juni 2010

kaninen i haven

i haven hos erik bor der en kanin man kan gå hen til den og så bliver den ikke bange.

karl emil

I London lufthavn

Her har vi lige fået tjekket vores håndbagage, og kommet ned i kælderen hvor der var en masse butikker, med alle ting fra chokolade til parfume. Der var også en stor sportsbutik, hvor de havde en hel væg fyldt op med Liverpool trøjer og shorts. Det er hvad jeg kalder en god butik :)

Så flyver vi


Vi er på vej til Tampa fra London, hvor vi har haft en overnatning...
Flyveren har film og tv skærme i alle sæderne, så selvom flyveturen var lang var der heldigvis adspredelse med film og mad og drikke -- her får Thilde dagens kylling med karry, mens hun ser Simpsons for 9. gang..

søndag den 27. juni 2010

Planen for turen


I får lige her kort vores rejseplaner:
D. 28.6.2010 lander vi i Tampa International Airport, Anne Marie og Erik henter os i lufthavnen. Og kører os hjem til dem i Dunedin. Her har vi vores base de næste uger.
D. 20.6.2010 henter vi vores udlejningsbil i Clearwater Airport - så skal vi ud på en lille tur til det nordlige Florida.
D. 4.7.2010 - er vi tilbage og fejrer 4th of July. Uafhængighedsdagen for USA.
D. 5.7 - 11.7.2010 skal vi bo på Bahama Bay Resort i Orlando, hvor vi har købt billetter til Disney, Seaworld og Kennedy Space Center.
D. 11. skal vi skynde os hjem - der spilles VM-finalen (Håber de kan se finalen i Dunedin)
D. 15.7.2010 - kører vi til Key Largo, hvor vi mødes med Martin og Ulla og deres to børn Caroline og Anders. Her skal vi bo på Kawama Yacht Club og nyde sydens varme og snorkle, på tur til Key West og Everglades.
D.22.7.2010 kører vi nordpå igen, hvor vi skal have den sidste uge i Dunedin.
Vi rejser tilbage til Danmark d. 28.7.2007 - og lander i Aalborg d. 29.7.2010 sent om aftenen..

Pyha et program... men der bliver også tid til afslapning, dase, læse bøger og bade...

lørdag den 26. juni 2010

Dagen før afrejse..


Så er vi klar til afrejse. Det sidste tøj er vasket og kufferterne er næsten pakkede.
Vi skal faktisk ikke have så meget med... men Anne Vibeke satser på at vi vender hjem med fyldte kufferter :-)
Vi har fået flysæderne til vores flyvning Gatwick-Tampa - vi kommer til at sidde i midtergangen..tre og tre.

Idag har Laurids og Karl Emil været omkring Salon Cairo og fået sommerhår... som de siger: "det gjorde nade med en døv maskinklip".. så nu er vi næsten klar.